Tips til valg af nye gardiner

Gardiner er en vigtig del af hjemmets indretning. De bidrager både til en hyggelig stemning og giver dig samtidig mulighed for at skærme af for lyset og omverdenen. Men hvilke gardiner passer til din indretningsstil, og hvilken gardintype opfylder dine behov og præferencer? Det vil vi hjælpe dig med at blive klogere på i dette blogindlæg, hvor vi giver dig tips til at vælge de helt rigtige gardiner til dit hjem.

Udgivet 30. januar 2024

Sidst opdateret 6. juni 2024

Gardinbus-teamet

Rullegardiner efter mål

Rullegardiner på mål er ideelle til dig der ønsker en diskret og funktionel gardinløsning. Med et enkelt træk kan du selv bestemme lysindfaldet og dermed skabe den atmosfære, som du ønsker. De fleste vælger at få opsat  rullegardiner med mørklægning i soveværelset og børneværelset for at sikre en uforstyrret nattesøvn.

Rullegardiner passer til de fleste vinduestyper – alt fra vinduer i standardstørrelse til store vinduespartier.

Vores gardinbus tilbyder et utal af designs og farver, så du kan helt sikkert finde et rullegardin, der matcher din personlige stil. Du kan vælge mellem rullegardiner med kædetræk, fjedertræk eller motorstyring.

Rullegardiner

Duo rullegardiner efter mål

Duo rullegardiner er det ideelle valg for dig, der søger en opgradering af det traditionelle rullegardin. Med duo rullegardiner får du øget fleksibilitet til at skabe den perfekte balance mellem lys og skygge.

Gardinet består nemlig af to lag stof, der ruller modsat af hinanden, hvilket giver dig fuld kontrol over lysindfaldet. Du kan vælge mellem at lade fuldt lys skinne igennem, delvist dæmpe det eller blokere det helt. Desuden er duo rullegardiner alsidige og passer perfekt ind i alle hjemmets rum.

Duo rullegardiner

Plisségardiner efter mål

Plisségardiner skiller sig ud med deres unikke, foldede design, der tilføjer dybde og karakter til ethvert rum. Når du vælger plisségardiner efter mål, sikrer du en perfekt pasform til dine vinduer – uanset om du har standardvinduer, skråvinduer, eller usædvanligt formede glaspartier. 

Plisségardiner passer perfekt ind i stuer, soveværelser og badeværelser, fordi de findes i en lyddæmpende, isolerende, mørklæggende eller elektrisk variant.

Hos Gardinbus.com har vi altså flere forskellige plisségardiner! Vælg mellem isolerende plisségardiner med Duette®, smarte plisségardiner med up and down eller børnesikrede plisségardiner med SmartCord® eller LiteRise®. 

Plisségardiner

Persienner efter mål

Persienner er tidsløse gardiner, der har tjent hjem over hele verden i årtier. En af de største styrker ved persienner er deres justerbarhed. Med nem regulering af persiennerne kan du nemlig effektivt styre lysindfaldet og samtidigt hurtigt skifte mellem privatliv og udkig.

Persienner fås i flere forskellige materialer – lige fra stærke træpersienner, der skaber en naturlig varme i rummet, til robuste aluminiumspersienner, der er ideelle som gardiner til fugtige miljøer som badeværelser.

Udover at være både stilfulde og funktionelle, er persienner også lette at vedligeholde, da det eneste de kræver er en hurtig aftørring med en klud eller en afstøvning.

Persienner

Lamelgardiner efter mål

Lamelgardiner på mål er perfekte til dig, der ønsker at give din bolig et eksklusivt og stilrent look. En af de største fordele ved lamelgardiner er deres skræddersyede design. De lange, slanke lameller kan nemt drejes for at tillade præcis den mængde lys, som du ønsker. Alle vores lamelgardiner findes i et væld af forskellige bredder og farver, så de kan tilpasses enhver smag.

Lamelgardiner er især velegnede som gardiner til store vinduer eller skydedøre, men mulighederne er uendelige. Vi står altid klar med råd, vejledning og inspiration.

Lamelgardiner

Stofgardiner efter mål

Stofgardiner på mål giver dig mulighed for at udtrykke din personlige stil og sikre, at dine vinduer bliver præcis, som du ønsker dem. Det er særligt gennemsigtige gardiner og velourgardiner, der er et stort hit i danske hjem.

Det første, man bemærker ved vores stofgardiner efter mål, er den utrolige kvalitet – uanset om du vælger hør, velour, bomuld eller en anden lækker tekstil. Desuden kan du vælge mellem dybe farver, delikate pasteller, mønstre eller rene, ensfarvede gardiner.

Stofgardiner er særligt velegnede til rum med lavt til loftet, da de skaber visuel højde og derfor får rummet til at syne større. Du kan vælge at få monteret en automatisk gardinskinne med motor, som forvandler et almindeligt gardin til et elektrisk gardin.

Stofgardiner

Foldegardiner efter mål

Søger du det hyggelige, nærværende og bløde look, bør du kigge nærmere på vores foldegardiner på mål. Deres lette og charmerende udtryk gør dem især ideelle i den nordiske indretningsstil eller i sommerhuset.

Foldegardiner er velegnede til de fleste vinduer og døre, og du kan vælge mellem transparente, semi-transparente eller mørklæggende gardiner. Vores foldegardiner fås i mange forskellige farver og med motoriseret betjening. Derfor er foldegardinet en gardinløsning, som du kan skræddersy til din unikke stil og dine behov.

Foldegardiner

Duette® gardiner

Er du glad for det klassiske og stilfulde udtryk ved plisségardiner, men trænger til mere omtanke for miljøet og din pengepung? Med Duette® gardiner forener du det bedste fra begge verdener. Gardinet forbedrer både dit indeklima, gør hjemmets energiomkostninger lavere og giver samtidig et stilrent look.

Duette® plisségardiner består af en bikube-konstruktion, hvor luften samler sig i rummene mellem to lag stof. Denne konstruktion giver en fordelagtig isolering til hjemmet, så temperaturen er behagelig og stabil året rundt. Derudover er Duette® plisségardiner lyddæmpende, hvilket er helt ideelt til moderne boliger med hårde flader.

Duette gardiner

Se vores udvalg af gardiner i Gardinbussen

Går du stadig og er i tvivl om, hvilke gardiner der passer bedst til dine behov? Få et gratis og uforpligtende besøg af gardinbussen! Du kan nemt og hurtigt booke et hjemmebesøg via vores online formular.

Vores kompetente gardineksperter kommer hjem til dig med gardinprøver fra hele sortimentet og rådgiver dig på bedste vis. De sørger også for at tage korrekt opmåling af dine vinduer, så dine nye gardiner passer perfekt. Ved besøg af gardinbussen får du et uforpligtende tilbud på nye gardiner og muligheden for at spare helt op til 30% på alle gardiner.

Kom et skridt nærmere en fuldendt bolig med nye gardiner fra gardinbus.com!

Find mere inspiration til dit hjem

Uanset hvilken stil du vælger, er det vigtigt at huske på, at dine gardiner bør matche din personlige stil og smag. Sørg for at vælge gardiner, der afspejler, hvem du er, og som føjer til den generelle stemning i rummet. Lad dig inspirere af disse forslag, og find de gardiner, der passer bedst til dig.