Rengøring af rullegardiner

Guide til rengøring og vedligeholdelse af rullegardiner

Få hjælp til at sikre en grundig rengøring og vask af dine rullegardiner, så de forbliver pæne i mange år.

For at undgå skjolder, misfarvninger eller unødvendig slitage er det en god idé at etablere en fast, men skånsom rengøringsrutine. Med de rette rutiner kan dine gardiner holde sig flotte og velfungerende i mange år.

I dette indlæg får du konkrete råd til, hvordan du kan holde dine rullegardiner rene – uden at beskadige materialet.

Lyst gardin i stuen
Vask af rullegardiner på børneværelse

Den lette rengøring af rullegardiner

Til daglig vedligeholdelse er det ofte tilstrækkeligt at støve rullegardinerne af med en fjerkost, en blød børste eller en mikrofiberklud.

Har de brug for lidt ekstra rengøring, kan du anvende en støvsuger med blødt børstemundstykke ved lav sugestyrke.

Køb nye rullegardiner

Den grundige rengøring af rullegardiner

Hvis der er synligt snavs, kan du aftørre stoffet med en let fugtig klud. Vær dog forsigtig, især hvis gardinet har en metalliseret bagside. Denne må ikke blive våd, da belægningen kan tage skade.

Trin-for-trin til rengøring:

  • Støvsug forsigtigt hele overfladen
  • Kog og afkøl vandet, hvis du skal fjerne pletter – det mindsker risikoen for kalkrester
  • Tilsæt en smule mild sæbe, f.eks. uldvaskemiddel
  • Dup pletten med en blød klud eller svamp – gnub aldrig hårdt
  • Brug evt. parfumefri baby wipes til let savs
  • Tør efter med en ren klud og lad gardinet lufttørre
Vask af ovenlysrullegardiner

Gardinbussens gardiner efter mål

Gardiner er en fantastisk måde at tilføje stil og funktionalitet til dit hjem.
Se og læs mere om vores forskellige gardinertyper.

Smarte gardiner i køkkenet

Tjek altid vaskeanvisningerne

Nogle typer rullegardiner er fremstillet af mere robuste tekstiler og kan tåle en mere grundig behandling.

Husk dog altid at tjekke producentens vaskeanvisning først. Motoriserede systemer og specialbelægninger kræver ekstra opmærksomhed og bør behandles med særlig forsigtighed.

Book en gratis gardinbus

Gode vedligeholdelsesvaner

For at bevare dine rullegardiner i god stand i det lange løb, anbefales det at:

  • Undgå at røre gardinet med snavsede hænder
  • Luk gardinet helt op, når du pudser vinduer, så det ikke udsættes for stænk
  • Luft regelmæssigt ud i rummet for at mindske risikoen for fugt og skimmel
  • Hold støv og pollen nede med løbende aftørring – især i pollensæsonen

Ved at indarbejde disse små vaner kan du mindske behovet for grundig rengøring og samtidig sikre, at gardinet bibeholder sit udtryk og fungerer som det skal.

Rengøring af duo rullegardiner i stuen

Køb nye rullegardiner i gardinbussen

Er dine rullegardiner blevet slidte, misfarvede eller for beskadigede til at blive reddet med rengøring? Så kan det være tid til at overveje en udskiftning.

Med et besøg af gardinbussen får du et gratis og uforpligtende besøg af en gardinekspert. Vi fremviser vores sortiment og rådgiver dig, så du kan træffe det rigtige gardinvalg.

Udskift dine rullegardiner med gardinbussen