Kundecase: Markisen gav os mere end forventet

Hjemme hos Gülcan Ceran og hendes familie opstod der et behov for at dæmpe varmen i hjemmet – særligt på grund af de mange og store vinduespartier, der lukkede meget sol ind. For at dæmpe temperaturen, valgte familien at få monteret en Omega-markise med fokus på både komfort og funktion.

Udgivet 1. september 2025

Sidst opdateret 26. august 2025

Gardinbus-teamet

Et ønske om bedre indeklima

Familien havde længe ønsket sig en løsning, der kunne tage toppen af varmen inde i huset. “Vi ønskede at få en markise for at tage noget af den ekstreme varme, der kan opstå indenfor, grundet de mange og store partivinduer,” fortæller Gülcan.

I familiens hjem handlede det dermed ikke kun om skygge på terrassen, men om at skabe et mere behageligt indeklima ved at skærme for solen – og samtidig få mere glæde af uderummet.

Omega markise

En tryg proces hele vejen

Besøget fra Gardinbus.com blev starten på en tryg og professionel proces. Sælgeren kom forbi til opmåling og brugte god tid på at rådgive og forklare mulighederne. “Kæmpe ros til sælgeren for at tage sig tid til at forklare og anbefale,” lyder det fra Gülcan.

Kort tid efter blev markisen monteret. Og da der efterfølgende opstod en mindre hældning, tog Gülcan kontakt til kundeservice, som hurtigt sendte medarbejdere ud, der løste problemet med det samme.

Omega markise skygger på terrasse

Smart løsning med vibrationssensor

Et ekstra plus ved familiens nye markise er den vibrationssensor, de valgte at få med. Sensoren er monteret på markisens ramme og registrerer, hvis vinden bliver for kraftig, eller der opstår rystelser, som kan skade konstruktionen.

Når sensoren opfanger kraftige vibrationer, sender den automatisk et signal til markisens motor, som sørger for at køre markisen ind – helt af sig selv. Det giver både en længere levetid for markisen og en stor tryghed i hverdagen.

Man slipper for at holde øje med vejrudsigten eller bekymre sig, hvis vinden pludselig tager til – sensoren klarer det for én.

En løsning, der giver glæde i hverdagen

Den nye markise lever fuldt op til familiens forventninger – og mere til. “Det bedste ved vores nye markise er klart, at den tager meget af varmen indenfor,” fortæller Gülcan. Men det er ikke kun på de varme dage, den gør en forskel.

“Der er ikke noget hyggeligere end at have markisen kørt ud og sidde under den om aftenen, når solen går ned. På den måde slipper man f.eks. for dug. Markisen kan derfor ikke kun bruges, når der er sol, men også til de lune sommeraftener, hvor solen er gået ned.”

Med den nye Omega-markise er familiens terrasse blevet en naturlig forlængelse af hjemmet – et sted, hvor de kan slappe af, spise aftensmad og nyde hinandens selskab, uden at skulle tænke på sol, varme eller blæst.

Omega markise skygger på terrasse

Drømmer du også om en markise?

Uanset om du vil dæmpe varmen indenfor, skabe skygge på terrassen eller gøre dine sommeraftener endnu mere hyggelige, kan en markise være en god investering i både komfort og funktionalitet.

Vi kører jævnligt tilbud på vores markiser, så hold øje med vores kampagneside, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Ellers er det blot at booke et gratis besøg af vores markisebus – så kommer en af vores eksperter hjem til dig og hjælper med at finde den rigtige løsning til dine behov og ønsker.

Køb dobbelt gardiner i Gardinbussen i dag