Efterårstrends 2026

Efterårets og vinterens trends bevæger sig i en varm og rolig retning. Naturinspirerede farver, tekstiler med tydelig struktur og gennemtænkte materialevalg får en central plads i indretningen. Gardiner bliver samtidig en større del af rummets udtryk. De skal ikke kun skærme for lys og indkig, men også tilføre varme, skabe sammenhæng og understøtte stemningen og indretningen i hjemmet.

Udgivet 31. august 2026

Sidst opdateret 31. august 2026

Gardinbus-teamet

Har du svært ved at vælge - så lad os hjælpe dig.

Dette kendetegner efterårets indretning

Flere af efterårets trends hænger tæt sammen og peger mod hjem, der føles rolige, personlige og rare at opholde sig i. Det ses både i farverne, i valget af tekstiler og i måden, forskellige gardinløsninger bliver sat sammen på. Særligt disse tendenser vil præge sæsonen:

  • Varme jordtoner kombineret med dæmpede grønne og blå nuancer
  • Tekstiler med synlig struktur og dybde
  • Bløde, lysfiltrerende tekstiler
  • Lag-på-lag-løsninger med flere gardintyper
  • Fokus på kvalitet, holdbarhed og lang levetid

Dette års efterårstrends handler mindre om hurtige forandringer og mere om godt håndværk og kvalitetsløsninger, der passer naturligt ind i hjemmet og kan holde i mange år.

Varme jordtoner, der skaber ro

Efterårets farver henter tydelig inspiration fra naturen. Sand, creme, terracotta, cognac og dybe brune nuancer skaber varme og giver rummet en rolig grundstemning.

I efteråret 2026 ser vi, at de varme jordtoner også bliver kombineret med dæmpede grønne og blå nuancer. Sammensætningen skaber et mere nuanceret farvespil og giver indretningen både varme, dybde og balance.

Efterårets farver skaber varme og rolig stemning

Struktur, der kan ses og mærkes

Et andet element, der vil præge efteråret, er gardiner med struktur og taktile overflader. Det kan være vævede kvaliteter, hørlook og andre tekstiler, der tilfører dybde og gør indretningen mere levende.

“Vi vælger ikke længere kun gardiner ud fra farven. Struktur, vævning og den måde, tekstilet falder på, har fået langt større betydning. Det er materialernes struktur og karakter, der tilfører rummet dybde og gør indretningen mere levende.” 

– Jane Skriver, Design Manager

Særligt lange stofgardiner kan bløde rummets hårde flader op og skabe en roligere ramme omkring vinduerne. Det behøver dog ikke være tunge tekstiler – også lettere kvaliteter kan tilføre struktur og bevægelse, når de falder blødt i rummet.

Materialet bliver dermed en vigtig del af gardinets udtryk – ikke kun farven.

Bløde tekstiler og filtreret dagslys

Lysfiltrerende gardiner bliver også en vigtig del af efterårets indretning. De lader dagslyset komme ind, men gør lyset blødere og giver samtidig en let afskærmning fra omgivelserne.

“Et let gardin kan gøre overraskende meget for et rum. Når dagslyset filtreres gennem tekstilet, bliver lyset blødere, og rummet får en helt anden ro.”

– Jane Skriver, Design Manager

Det gør dem oplagte i rum, hvor man gerne vil bevare en lys og åben fornemmelse, men samtidig skabe mere ro omkring vinduet. De lette tekstiler tilfører desuden bevægelse og blødhed til indretningen uden at lukke rummet af.

Har man brug for mere afskærmning, kan de lysfiltrende gardiner suppleres med en anden gardinløsning.

Lag på lag omkring vinduet

Kombinationen af flere gardintyper fortsætter som en tydelig trend. Et let stofgardin kan f.eks. kombineres med et rullegardin eller plisségardin for bedre afskærmning.  

En lag-på-lag-løsning giver mulighed for at regulere lyset på flere måder, men skaber også mere dybde omkring vinduet.

I stuen kan et transparent lag skabe et blødt dagslys, mens den tættere løsning giver mere afskærmning om aftenen. I soveværelset kan samme princip bruges til at kombinere lysfiltrering med mørklægning.

Bløde gardiner der filtrerer dagslyset

Personlige hjem med gennemførte valg

Efterårets indretning handler ikke om, at alle hjem skal se ens ud. Farver, materialer og gardintyper må gerne sammensættes på en måde, der passer til boligen og dem, der bor i den.

Nogle vil foretrække rolige tone-i-tone-kombinationer, mens andre vælger gardiner i en dybere farve som kontrast til den øvrige indretning. Det personlige udtryk opstår netop i sammensætningen og i de materialevalg, der går igen på tværs af rummet.

Gardinerne bliver dermed en del af helheden frem for et element, der vælges uafhængigt af resten af hjemmet.

Kvalitet og lang levetid

Fokus flytter sig fra kortvarige tendenser til løsninger, der kan holde både funktionelt og visuelt. Kvalitet, holdbarhed og et tidløst udtryk bliver derfor vigtige overvejelser, når nye gardiner skal vælges.

“For mig handler en god gardinløsning om at finde balancen mellem det aktuelle og det tidløse. Farver og materialer må gerne afspejle tiden, men løsningen skal stadig føles rigtig om mange år.”

– Jane Skriver, Design Manager

Det handler både om at vælge materialer, der passer til den daglige brug, og farver og gardintyper, som fungerer på tværs af sæsoner. På den måde bliver gardinerne en løsning, man kan have glæde af i mange år, frem for et valg, der hurtigt skal udskiftes.

Find den rette gardinløsning til dit hjem

Efterårstrendsene for 2026 viser en tydelig retning mod varme, ro og mere sanselige hjem. Med naturinspirerede farver, tekstiler med struktur og kombinationer af flere gardintyper kan du skabe en løsning, der passer til både indretningen og dine behov for lys og afskærmning.

Du kan bestille et gratis og uforpligtende besøg af gardinbussen, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne. Her kan du se og mærke tekstilerne i dine egne omgivelser og få rådgivning om den løsning, der passer bedst til dit hjem.

Efteraarstrends naturinspirerede farver 2026

Bestil et gratis besøg af en gardinbus eller markisebus

Vil du se vores store udvalg af gardiner, markiser eller screens? Så bestil et gratis og uforpligtende besøg af en gardinbus eller markisebus.

En ekspert kommer hjem til dig, viser dig de forskellige muligheder og hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dit hjem og dine behov.

Bliv inspireret

Gardiner er et af de mest centrale elementer i ethvert rum. De kan påvirke både udseendet og stemningen i i rummet. Der er mange måder, du kan style dine gardiner på, for at få den ønskede effekt. Her får du inspiration til, som kan hjælpe dig med at finde den rette stil til dit hjem: