Plisségardiner med eller uden mørklægning – også som up & down

Overvejer du at skifte de gamle, blegede gardiner ud? Og spekulerer du nu over hvilke slags ophæng, der i fremtiden skal pynte i dine vinduer? Så er plisségardiner bestemt en mulighed – særligt hvis du skal have gardiner op i vinduer med smalle karme og rammer, i vinduer som er placeret nær jorden eller vinduerne i havestuen. Årsagen er, at plisségardinet er fabrikeret af fint stof, der fylder uendeligt lidt – særligt når det er trukket op. Dermed ”stjæler” plisségardiner ikke dele af din udsigt.

Plisségardiner i mere end 100 forskellige designs og flere end 50 modeller

Gardinbus.com kan tilbyde dig mere end 100 forskellige plissé-designs, der spænder fra det smukke, afdæmpede ensfarvet produkt henover storblomstrede materialer til stramme grafiske look – alle stilfulde, moderne og særdeles solbeskyttende.
Dertil har vi mere end 50 modeller, der inkluderer plisségardiner med snoretræk, plisségardiner uden snoretræk, plisségardiner med eller uden mørklægning, evt. som up & down og sågar skrå plisségardiner der fungerer perfekt til dine ovenlysvinduer. Desuden tilbyder vi alle vores plisségardiner med motorstyrring, ligesom plisségardinerne leveres med valgfri listefarve – du kan således vælge, at den falder i et med plisségardinet eller skiller sig flot og dramatisk ud.
Langt de fleste mennesker er tilhængere af dejlige lysindfald, gerne af den type som skaber en særlig stemning i rummet, der samtidigt oplyses af solens stråler. Alligevel kan det indendørs sollys blive for meget – og det er her, det klassiske og elegante plisségardin på allerfineste vis kan benyttes. Det skærmer rigtig fint af for solen, men alt efter materialet du vælger, kan en tynd solstråle alligevel slippe igennem stoffet og skabe en rar stemning indendørs, uden at du konstant skal knibe øjnene sammen.

Plisségardiner der kombinerer det dekorative med det funktionelle

Hos gardinbus.com har vi udelukkende gode erfaringer med plisségardiner, som i vores optik kombinerer det dekorative med det funktionelle på fornemmeste vis. Derfor er vi heller ikke sene til at anbefale denne type gardin, som vi naturligvis måler op til og laver tilbud på ganske gratis.

Søger du alternativer, har vi altid gode tilbud på persienner efter mål – med 30% i rabat.